Kategorier
Beskæring af træer

Beskæring af frugttræer

Der er ingen tvivl om, at frugttræer er super hyggelige og lækre at have stående ude i baghaven. Ikke nok med, at de bringer hygge til haven, så er det altså også bare super lækkert, at kunne gro sine egne æbler, pærer eller andre frugter, som kan bruges i madlavningen. 

Står du med et frugttræ ude i haven, som du gerne vil have beskåret, fordi det har vokset sig for stort, og er du i tvivl om, hvordan du skal gribe processen af, så giver vi dig her på siden nogle gode råd til, hvordan du skal bære dig af, med beskæring af frugttræer.

Derfor har dit frugttræ behov for at blive beskåret

Har du et frugttræ stående i baghaven, som har vokset sig for stort og måske endda skygger for meget i haven, så er det måske på tide at få tyndet ud i det, så det ikke kommer til at virke alt for dominerende i baghaven. Samtidig kan et træ, som ikke er blevet skåret til, komme til at se meget uorganiseret og rodet ud, idet mange grene vil begynde at vokse i forskellige retninger.  

Størrelsen på træet er dog ikke den eneste årsag til, at det giver god mening at få skåret dit træ til. Det er nemlig sådan med de fleste frugttræer, at de faktisk har behov for at blive beskåret. Når et frugttræ får lov at stå og vokse sig stort og tæt, uden at der bliver tyndet ud i det med tiden, så kan grenene vokse sig så tæt sammen, at der først og fremmest ikke kan komme sol ned til rødderne af træet ej heller til dets frugter.

Derudover er det sådan, at jo flere grene og frugter, træet bærer, jo mere arbejde er der i det for træet, og det kan derfor godt ende ud i, at nogle grene dør mens frugterne måske ikke vokser sig så store og saftige, som de ville være blevet, hvis der var blevet tyndet lidt ud i det.

Hvornår skal frugttræer beskæres

Når du tager den beslutning, at dit frugttræ skal beskæres, så er det vigtigt at være opmærksom på, at selvom det er nødvendigt for de fleste træer at blive beskåret, så er det faktisk samtidig også utroligt skadeligt for træet at blive skåret i på den måde. Ligeså vel som med andre levende organismer, så skal et træ bruge tid og en masse kræfter på at hele igen efter at være blevet skåret i, og det er her, det er vigtigt at udføre beskæringen på et bestemt tidspunkt på året. 

Dit frugttræ vokser typisk mest om sommeren, da det på denne årstid får langt mere sol og dermed energi end på alle andre årstider. Der er derfor ingen tvivl om, at træet er stærkest og mest sundt om sommeren, og det kan i den forbindelse være en god ide at få beskæringsarbejdet ordnet over sommermånederne. På den måde sikrer du dig, at dit træ heles samt vokser sig stærkt så hurtigt som muligt igen efterfølgende.  

Gode råd til beskæringen af dine frugttræer

  • Sørg for, at der ikke sidder nogle dårlige frugter og gemmer sig
  • Tag dig god tid, når du går i gang med beskæringen

Når du skal i gang med beskæringsarbejdet af dit frugttræ, så handler det ikke kun om at få skåret grenene til, men også om at få fjernet alle de dårlige frugter på træet, som egentlig bare hænger og tager plads for, at de andre frugter kan vokse sig store og saftige. Et godt råd her er at ryste træet lidt i dets grene, så rådne frugter, som kan sidde inden bagved grene og blade falder af helt automatisk. Ellers er det også en mulighed simpelthen bare at pille dem af med hænderne. 

Derudover er det altid en god ide, at du tager dig rigtig god tid, når du først går i gang med at beskære dit træ. Det er noget skidt, hvis du først er gået i gang og stopper halvvejs igennem, da træet så ikke bliver harmonisk. At beskære et træ kan godt tage tid, og det kræver øvelse at blive god til det. 

Hvor tit er det bedst for træet at blive beskåret

Derudover det som sagt hårdt for træet at blive beskåret, og det er derfor bedst for træet, hvis du kan undgå at skulle skære i det alt for tit. På den anden side er det dog heller ikke godt for træet, hvis du vælger at beskære det voldsomt meget over en omgang, da det også tager meget skade af det og vil have svært ved at komme sig efterfølgende. Man kan sige, det på den måde er bedst, hvis du kan finde en god balance og måske nøjes med at skære det en smule til et par gange om året, så det på den måde har de allerbedste forudsætninger for at kunne vokse sig friskt ud igen.  

Hav gerne i mente, at det jo er bedst for træet, hvis du skærer i det i løbet af de varmeste og mest solrige måneder, så hvis du har et træ, som virkelig trænger til en ordentlig omgang beskæring, så kunne det være en ide at skære det til i juni måned og så en gang mere omkring september måned. På den måde bliver træet beskåret, når det er stærkest, og det får samtidig også tid imellem beskæringerne til at komme sig. 

Disse redskaber er de bedst til beskæringen af dine frugttræer

Når du skal beskære dit frugttræ, så er det først og fremmest vigtigt, at du sørger for at rengøre dine redskaber inden, du går i gang. Det er nemlig sådan, at dit træ har brug for at blive klippet med nogle super rene og lige klip, så grenene på den måde har den bedste forudsætning for at kunne vokse sig sunde ud igen. 

Det er vigtig at skære grene af meget tæt på det sted, hvor grenene vokser ud fra stammen af træet. Sørg dog for, at der er et lille stykke gren tilbage, når du er færdig. På den måde sikrer du dig, at grenen hurtigt har muligheden for at vokse ud igen. 

Når det kommer til, hvilke redskaber, som er de bedste at bruge til beskæringen, så er det faktisk helt individuelt og kommer udelukkende an på, hvilket redskab, du arbejder bedst med. Dog er der selvfølgelig nogle faktorer, som spiller ind, som for eksempel hvor højt dit træ er. Har du for eksempel et stort æbletræ stående omme i baghaven, som efterhånden har vokset sig så stort, at du ikke kan nå op og klippe de øverste grene til, så er en grensaks med et langt skaft eventuelt et godt valg. 

Derudover kan du også sagtens bruge en helt almindelig grensaks til grenene samt dine hænder til at plukke frugterne af med, når de bliver dårlige, eller hvis der generelt bare er for mange af dem.

Kategorier
Beskæring af træer

Beskæring af figentræ

At dyrke lækre, danske figner er altså både sjovt og lækkert at spise. Figner er perfekte i en god hjemmelavet marmelade eller som tilbehør til desserten. Dog er der en del vigtig information, som er relevant at vide omkring selve beskæringen af dit figentræ. 

Vi kommer her med et par gode råd til dig, som skal I gang med at beskære dit figentræ.  

Derfor er det vigtigt at beskære dit figentræ

Figentræer har i høj grad brug for at blive beskåret for at have det bedste udgangspunkt for en sund vækst fremover. Det er sådan, at hvis figentræet bare får lov at vokse uden at blive skåret til, så kommer der for mange grene og måske også for mange figner på. Væksten vil helt automatisk blive for tæt, og der vil ikke kunne komme nok sollys til alle grenene. 

Samtidig vil træet ikke kunne give nok kraft til alle fignerne, så du vil højst sandsynligt ende op med en masse små figner, som aldrig vil vokse sig store og lækre. Det er klart bedst at få træet beskåret, så træets rødder kan fokusere på at skabe færre men langt større og saftigere figner. 

Det vil altså sige, at hvis du er ude efter lækre figner, så er det vigtigt at få beskåret træet, når der er behov for det.  

Hvordan beskærer du dit figentræ

Først og fremmest skal figentræer helst beskæres omkring efteråret i maj måned, idet vejret på dette tidspunkt begynder at blive mere mildt, og det er i dette klima, at det er tydeligt at finde grene, som er døde over vinteren. Det handler egentlig blot om at få skåret de døde og visne grene af, som sidder og tager plads for alle de sunde grene, som har brug for lys og plads at vokse på. 

Når det så er sagt, så handler det faktisk bare om at beskære træet, så det får den form, du gere vil have det stående i. Det er altid bedst at lave nogle lige og rene klip, men derudover vælger du faktisk helt selv, hvor meget, du vil have skåret dit træ til. 

Gode råd til pasningen af dit figentræ

  • Placer dit figentræ i læ
  • Stil dit figentræ et sydvendt sted i haven
  • Plant træet med virkelig dårlig jord
  • Brug aldrig gødning, da det ikke fremmer fignernes vækst

Et figentræ er kræsent på nogle områder, mens det på andre områder slet ikke kræver noget.

Hvis du er ude efter et perfekt resultat, når du beskærer dit figentræ, så kræver det lidt forarbejde.

Først og fremmest er det, når du planter et figentræ ude i haven, faktisk spild af tid og penge at købe god kvalitets jord, da de vokser allerbedst i den dårligste jord, som er til at finde på markedet. 

Figentræer skal ydermere helst plantes et sted i haven, som er sydvendt samt i læ for vinden. Her står træet varmest og mest trygt og har dermed de bedste forudsætninger for at vokse sig stærkest. 

Nogle frugttræer har godt af at få lidt gødning engang imellem, men det skal altså nævnes her, at figentræer slet ikke har brug for gødning, tværtimod kan frugterne godt blive ødelagte og dårlige af det, så undgå gødningen helt.

Kategorier
Beskæring af planter Have

Beskæring af vindruer

Der er simpelthen ikke noget bedre end at kunne gro sine egne vindruer lige omme i baghaven. De smager super dejligt, går til de fleste desserter, og så pynter det også bare at have en vindrueplante hængende et sted ude i haven.

Vindrueplanten vokser rigtig mange steder og i store mængder nede i sydens sol, men det er efterhånden blevet mere og mere populært også at gro dem i Danmark.  

Det er en god ide at lade din vindrueplante vokse op af en eventuel mur eller et andet fladt lodret areal, men, men for at holde styr på planten fremover, så er det nødvendigt at få den beskåret. 

Vi giver dig her på siden lidt gode råd omkring beskæring af din vindrueplante samt nogle info om, hvordan du beskærer den i praksis.  

Derfor er det vigtigt at beskære dine vindruer

Der er flere grunde til, at det er vigtigt at beskære vindruer, men en af de vigtigste er helt klart, at der simpelthen kommer for mange vindruer på planten, hvis der ikke bliver skåret grene og klaser fra. Dette resulterer i, at vindruerne vokser op og ned af hinanden og slet ikke har plads til at vokse sig store og lækre. Man kan sige, det selvfølgelig er positivt, når der vokser en masse klaser med vindruer, men der skal altså også kunne være plads til, at de kan vokse sig så store og dermed blive så lækre og smagfulde som overhovedet muligt.  

Sådan beskærer du dine vindruer

Mange tror måske, at det er indviklet og besværligt at beskære en vindrueplante, især hvis du ikke har prøvet det før. Vi kan med glæde fortælle dig, at det faktisk slet ikke er tilfældet. 

Når du skal skære din plante til, så handler det faktisk blot om at finde hovedstammen på planten. Når du har fundet den, så klipper du den til længere ude omkring spidsen. Efterfølgende klipper du alle sidegrenene af, og så er du faktisk færdig. 

Lige meget, om du har din vindrueplante stående ude i haven i den friske luft, eller om den er placeret inde i dit drivhus, så er det bedste tidspunkt for den at blive beskåret på lige efter nytår.

Derudover et et godt tip at begynde at plukke og spise af druerne lige ved vintertid, når vi får rigtig koldt vejr, faktisk helt ned til minus grader. Af en eller anden grund, så smager vindruer bedst lige omkring det tidspunkt. Dog skal du også skynde dig at få dem plukket på det tidspunkt, for vindruerne forbliver ikke gode i særlig lang tid i så koldt vejr. 

Undgå insekter i dine vindruer 

Det er altså ikke kun os mennesker, som elsker smagen af de søde druer. Små insekter og især hvepse synes nemlig også godt om smagen, og det er super ærgerligt at komme ud til halvspiste vindruer, når det egentlig var planlagt, at de skulle bruges til desserten. 

Du kan undgå at insekter går i dine druer ved at dække dem til med et net eventuelt af plastik, som går ind og skærmer af for insekterne, så de ikke kan komme til. Det skal selvfølgelig være et gennemsigtigt net, så sollys stadig kan komme til samt et med en masse små huller i.

Kategorier
Beskæring af planter

Beskæring af clematis

Hvis du har en clematis ude i din have, så ved du nok i forvejen, at lige så meget som den er pæn at have, lige så meget kan den klatre og vokse vildt, og det kan nemt tage overhånd og blive for meget, hvis du ikke får den beskåret. 

Vi har her skrevet en lille artikel til dig om, hvorfor det er vigtigt at få beskåret din clematis, samt hvordan du bedst griber beskæringen an.  

Derfor er det nødvendigt at beskære din clematis

Clematis er en super smuk og ikke mindst unik plante, som stort set er et hit i alle haver. Den er kendt for at klatre op af hvad end, den kan få fat i, og den er især flot, når den danner et form for net på kedelige vægge eller op af terrassen eller noget. På trods af dens skønhed, så kan den godt gå hen og blive dominerende i haven, hvis den bare får lov at vokse vildt. 

Det er derfor vigtigt, at du får beskåret din clematis, inden den bliver for stor, så den på den måde er nemmere for dig at styre.  

Sådan beskærer du din clematis

Når du skal i gang med at beskære din clematis, så er det vigtigt, at du lige finder ud af på forhånd, hvilken type clematis det egentlig er, du har kravlende rundt ude i haven. Der findes nemlig 2 forskellige typer, som vi lige nævner for dig her. 

  • Forårsblomstrende clematis
  • Sommer – og efterårsblomstrende clematis 

Hvis du har en forårsblomstrende clematis i din have, så vil det sige, at den får blomster på i løbet af foråret. Det betyder altså mere specifikt, at denne type clematis allerede begynder at danne sine blomsterknopper på et tidspunkt i efteråret året før. Det tager nemlig et halvt års tid, før blomsterknopper bliver til blomster. Ydermere vil det altså sige, at det bedste tidspunkt at beskære den forårsblomstrende clematis på er lidt før, den får nye knopper på. 

Når det kommer til sommer – og efterårsblomstrende clematis, så fungerer det lidt på samme måde. Disse sorter får bare blomster på om sommeren eller efteråret, og derfor skal de altså beskæres lige efter de afblomstrer, idet de får nye knopper på i foråret. 

Gode råd til pasningen og plejningen af din clematis

Hvis du har en forårsblomstrende clematis ude i din have, så er det vigtigt at være opmærksom på, at der faktisk ikke nødvendigvis er behov for at beskære den hvert evigt eneste år ligesom det er det men den sommer – og efterårsblomstrende clematis. Dette skyldes, at den vokser anderledes, og det er derfor heller ikke nødvendigt at skære den lige så voldsomt til. 

Hvis du har en helt ny clematis i haven og er bange for at skære den for langt ned og være for hård ved den, så skal du vide, at det faktisk er bedst for din clematis at blive skåret rigtigt godt til lige fra starten af. På den måde får den nemlig lige præcis den form og størrelse, som du gerne vil have.

Kategorier
Beskæring af buske

Beskæring af hindbær

Det er vidst de fleste, som elsker at have hindbærbuske i haven. Først og fremmest smager hindbær rigtig godt, og ydermere er de perfekte som tilbehør til desserter eller andet mad.  

Der findes forskellige slags hindbærbuske, men fælles for dem alle er, at de vokser rigtig stærkt og alt afhængigt af, hvilken slags hindbærbusk, du har stående ude i haven, så skal den beskæres på et tidspunkt for at kunne være i haven. 

Vi kommer her på siden med lidt gode råd til dig om, hvad der er vigtigt at huske på, inden du går i gang med at beskære din hindbærbusk

Hindbærbuske skal beskæres forskelligt

  • Sommerbærende hindbær
  • Efterårsbærende hindbær

Kort sagt, så findes der to forskellige slags hindbærbuske. Det er vigtigt at vide, hvilken du har med at gøre, idet beskæringen af din busk er forskellig alt efter, hvilken type du har stående. 

Hvis du har en sommerbærende hindbærbusk, så er det specielle ved den, at den får nye skud omkring foråret, som skal have lov at stå og vokse indtil året efter i sommermånederne, hvor bærrene gerne skulle være klar til at blive plukket. Efter bærrene plukkes er det vigtigt at få skåret disse gamle skud ned, da de ellers visner af sig selv og kan gøre andre, nye skud dårlige. Det er nemt at se forskel på gamle og nye skud, idet de gamle vil have blade i en langt lysere grønlig farve end de nye, som vil være helt pæne og mørkegrønne at kigge på.

Hvis du derimod har med en efterårsbærende hindbærbusk at gøre, så skal beskæringen gribes anderledes an. Her handler det egentlig blot om være opmærksom på, hvornår du plantede den og så få den skåret næsten helt ned, så bærene har bedst mulige vilkår for at vokse sig store og saftige. 

Derfor er det vigtigt at beskære din hindbærbusk

Når du har fundet ud af, hvilken form for hinbærbusk du har voksende i din have, så er det altså bare at komme i gang med at få den beskåret, så den enten får den form eller størrelse, som du synes passer bedst ind i din have. Det er nemlig rigtig vigtigt at få din busk beskåret, når den har behov for det. 

Først og fremmest er det vigtigt at få skåret de gamle skud af, fordi de ellers kan give virus eller gøre væksten af de andre sunde grene dårligere. 

Derudover får din hindbærbusk efter beskæringen ofte langt mere sollys, og der gives mere plads, som de sunde grene kan vokse sig store og stærke på.  

Brug dette redskab til beskæringen af din hindbærbusk

Du kan nemt bruge en helt almindelig grensaks til at beskære din busk med, og du behøver altså overhovedet ikke noget fint eller fornemt udstyr. Dog skal du være opmærksom på, hvordan du holder grensaksen samt laver klippet, idet det kan have stor indflydelse på, hvordan grenene vokser ud igen.   

Hvis du helst gerne vil have, at grenene på din bærbusk vokser nogenlunde pæne og lige ud, så klip dem helst helt nede ved roden eller ude i spidsen. Undgå at klippe grenene til på midten, da det vil skabe en masse nye skud rundt omkring, som vil være svære at holde styr på i længden. 

Kategorier
Beskæring af hæk

Beskæring af hæk

De fleste hække vil med tiden trænge til en grundig beskæring, hvis de ikke både skal overtage have og fortov. En hæk kan nemlig hurtigt vokse sig høj og bred, hvis ikke man klipper den jævnligt. Og selv hvis du klipper din hæk 1 eller 2 gange årligt som du skal, så vil en ældre hæk have brug for en foryngelseskur en gang imellem. Når en hæk bliver for bred, så får midten ikke lys nok og grenene vokser sig tykke og bladløse i stedet for. Så er det tid til en rigtig beskæring. Hvis du foretager en grundig beskæring, så vil din hæk sikkert se noget bar ud til at begynde med. Men der er ingen skade sket. I løbet af kort tid vil hækken sende en masse friske skud frem, der hurtigt vil gøre din hæk pæn igen.

Hvad skal du bruge for at beskære en hæk

Når du laver en almindelig hækklipning, så kan du nøjes med en almindelig hæksaks, enten elektrisk eller med rugbrødsmotor. Det kan du, fordi du ved en almindelig hækklipning kun klipper de tynde grene. 

Når tiden kommer til en rigtig beskæring, så skal der andre værktøj til. Ved en rigtig beskæring skal du ind og have fat i de tykke grene. Vi vil foreslå, at du både har en grensaks, et ørnenæb og en motorsav ved hånden, hvis du skal beskære en gammel hæk, der har vokset sig høj og bred. Grensaksen er fin til mindre grene, hvorimod ørnenæbbet kan klare noget tykkere grene. Men er grenene for tykke til ørnenæbbet, så må du have fat i motorsaven.

Hvornår er det bedst af beskære hækken

En hæk skal beskæres for at holde sin facon og for at sikre, at hækken forbliver tæt. Hække der ikke er blevet beskåret længe tager længere tid om at blive pæne igen. Vi har lavet en liste over de hyppigst sete hæktyper i Danmark, så du kan se, hvornår du bedst beskære din hæk

  • Takshæk – beskæringstid april / maj
  • Ligusterhæk – beskæringstid januar / februar
  • bøgehæk – beskæringstid februar / marts
  • Lærkehæk – beskæringstid december / februar
  • Tjørnehæk – beskæringstid januar / februar
  • Ahornhæk – beskæringstid oktober / november

Tips til hækklipning og beskæring

  • Sørg for at den nyklippede hæk er bredere forneden end den er foroven. Dette gøres for at undgå, at hækken vælter eller knækker, hvis vi får en hård vinter med meget sne.
  • Træk en snor langs hækkens øverste kant i den højde du ønsker, så du har noget at klippe efter.
  • Klip hækken nedefra og op, så de afklippede grene ikke er i vejen
  • Træd jævnligt et par skridt tilbage og stil dig, så du ser langs hækken. På den måde kan du lettere se, om du har fået siderne klippet jævnt.
  • Klipper du med en elektrisk hæksaks eller motorsav, så stik ledningen igennem dit ærme – på den måde hænger ledningen ikke og svinger rundt, mens du klipper og du mindsker risikoen for at komme til at klippe den over. Hvilket sker oftere end du tror.
  • Efter beskæringen kan du sagtens rive blade og små kviste ind under hækken. Det vil i løbet af nogle måneder kompostere sig selv og give ny næring til hækken.
Kategorier
Beskæring af planter

Beskæring af roser

Roser er en af de mest elskede planter, vi har. Og den er rigt repræsenteret i de danske haver. Der findes mange forskellige arter af roser, der egner sig til forskellig beplantning.  Rosen symboliserer kærlighed og skønhed. Især den røde rose associeres med kærlighed. Det er den, vi giver i store buketter til kæresten eller konen eller til studenten, der får hue på. 

At roser overhovedet skal beskæres er noget vi mennesker har fundet på. En rose kan sagtens leve i mange år uden at blive beskåret. Men vil du gerne have en rose med stor vækst og rig blomstring, så må du i gang med grensaksen. En rose har nemlig brug for en foryngelseskur en gang om året, hvis de skal have de bedste vækstbetingelser. Beskærer man ikke rosen med jævne mellemrum, så får man en rose, der mangler vækst for neden. Rosen tager som sådan ikke skade af dette, men den tager sig ikke så godt ud, som den kunne gøre med beskæring.

Haveejere er ofte i tvivl om, hvordan de skal behandle deres roser, og rigtig mange kan ikke nænne at beskære dem særlig meget. Det er ærgerligt, da det ikke giver de smukkeste roser.

I det følgende kan du læse mere om de forskellige slags roser. Hvordan og hvornår de skal beskæres. Læs med så du ikke er i tvivl om, hvad du skal gøre, når roserne skal beskæres igen.

Hvorfor beskærer man roser

Der er flere årsager til, at man beskærer roser. Først og fremmest så skal du se det som en foryngelseskur for planten. Når du beskærer planten, så tvinger du planten til at sætte nye og sunde skud året efter. Det sikrer, at der er saft og kraft i planten til at give en sund vækst og en lang blomstringsperiode. Det sikrer også, at rosen skyder fra bunden hvert år – så du undgår lange bare grene, hvor der kun er vækst i spidserne. Det ser ikke særlig kønt ud.

Man beskærer også roser for at de skal beholde den ønskede form.  Specielt ved buketroserne og de storblomstrende roser ønsker man sig en tæt rosenbusk med masser af saft og kraft. Det kan du kun opnå, hvis du beskærer din rose. 

Der findes mange forskellige slags roser. Der findes 

  • Klatreroser – eller slyngroser som de også kaldes, er en kraftigt voksende rose. Klatrerosen bruger ikke sit krudt på at brede sig, den vokser kun i højden. Mange af sorterne kan blive 2-3 meter høje. Klatreroser eller slyngroser har som regel ingen eller kun en ganske let duft. Til gengæld har de en lang blomstringsperiode, der starter i slut juni og fortsætter frem til slutningen af oktober. 
  • Buskroser – buskrosen forveksles ofte med parkrosen, der er buskrosens storesøster. Buskrosen er en tæt rosenbusk, der bliver ca en meter høj og næsten lige så bred. Det er en rose, hvor man virkelig får blomst for pengene. Når en buskrose blomstre, så dækkes hele planten af roser, så det ligner et helt tæppe. Blomstringen starter først i juli måned og fortsætter på fuld kraft langt hen på efteråret.
  • Bunddækkende roser –  den bunddækkende rose er en lav, men kraftig rose, der breder sig og danner et helt tæppe af blomster. De bliver ofte brugt omkring større træer, hvor de danner en fin bund omkring træet. Det er som oftest også den bunddækkende rose, som vi ser i vejkanten og rabatten,  når vi er ude og køre. Den bunddækkende rose blomstre fra sidst på sommeren og helt hen til frosten kommer. Det er en sejlivet rose som ikke kræver meget andet end lidt vand en gang imellem.
  • Buketroser – buketrosen er en af de mest populære roser i de danske haver. Buketrosens blomstrer er ikke særligt store, men der sidder mange sammen i en klase, så hvert enkelt gren ligner en buket. Buketrosen er meget velegnet til afklipning til buketter. Rosen holder længe i en vase, hvis du skifter vandet hyppigt.
  • Storblomstrende roser –  den storblomstrende rose er den rose sort, der har den kraftigste duft. Roserne på den storblomstrende rose er store og der sidder kun en blomst på hver gren. Der findes mange forskellige sorter inden for denne art – nogle mere duftende end andre. Men er du på udkig efter en rose med duft, så er det den storblomstrende rose du skal have fat i.

De skal alle beskæres – men i forskellig grad. Nogle roser skal skæres helt ned til ca 15 cm hvert år. Andre roser har bedst af en mild beskæring, hvor kun visne grene fjernes hvert år. Men selv disse roser har brug for en hårdere beskæring med nogle års mellemrum. Det kan virke voldsomt på nye rose ejere, at rosen skal beskæres så voldsomt som den skal. Det er endnu en grund til, at det er bedst at gøre det i den sene vinter. Det gør mindre ondt at klippe i de gamle grene, der står uden blade, end det gør at klippe i små friske skud. Men husk, at du gør både rosen og dig selv en tjeneste ved at gøre det.

Hvornår beskærer man roser

Når du skal beskære dine roser, så er det bedste tidspunkt at gøre det sidst på vinteren, inden det tidlige forår. Det er med at finde det helt rigtige tidspunkt, for beskære du for tidligt, så er der stor chance for, at dine roser får frostskader og beskærer du for sent, så risikere du at fjerne nye skud som er dem, du skal have glæde af  i år

Hvordan beskærer man roser

  • Klatreroser: klatrerosen vokser hurtigt nærmest eksplosivt hvis den har de rette betingelser, alligevel bør en klatrerose ikke beskæres mere end højst nødvendigt. Med det menes at du kun bør fjerne visne grene. Hvert 3-4 år har klatrerosen dog godt af en kraftigere beskæring. Det gøres for at give klatrerosen en foryngelseskur.
  • Buskroser: buskrosen minder meget om klatrerosen når det kommer til vækst og beskæring.
  • Buskrosen bliver hurtigt til en stor busk og det er ikke meningen den skal tæmmes voldsomt. Derfor bør du også kun fjerne svage eller døde grene. Begynder din buskrose af blive bar forneden, så er det en god ide at klippe den godt tilbage og lade den sætte nye skud.
  • Bunddækkende roser: bunddækkende roser vokser hen af jorden og kan hurtigt danne et helt rosentæppe i din have. Den bunddækkende rose passer sig selvm men har godt af en kraftig beskæring hvert 3-4 år. Det sikrer, at du de næste år for en rig blomstring.
  • Buketroser: buketrosen skal beskæres hvert år i den sene vintertid. Buketrosen har brug for en kraftig beskæring hvert år for at give den de bedste vækst og blomstrings betingelser. De høje buketroser kan du sagtens klippe helt ned til 15 cm og de lavere buketroser kan du klippe endnu længere ned. Eller 2-4 knopper fra jorden
  • Storblomstrende roser: den storblomstrende rose kræver en hård beskæring en gang om året. Igen er det vigtig,at du beskærer din rose i den sene vinter lige inden det tidlige forår. Du kan sagtens klippe den storblomstrende rose ned til 15 cm højde. Eller 2-4 knopper fra podningsstedet.

Generelle beskæringsfif til roser

Når du beskærer din rose, så er det en god ide at beskære den lige over en knop, der vender udad. Ligesom når man beskærer frugttræer. Man ønsker, at planten skal brede sig udad i stedet for at grenene vokser ind i hinanden. Det giver simpelthen en flottere form på planten, når den er i vækst. 

Vildskud

Ud over den almindelige beskæring af rosen er det vigtigt,at du fjerner vildskud ,så snart du opdager dem. Podede roser risikere at sende vildskud ud fra stammen under podningen. Det er vigtigt at fjerne vildskud ,da de tager kraften fra den podede rose. Som er den du gerne vil have til at blomstre. Undlader du at fjerne vildskud, så risikere du at den podede rose bliver kvalt og går til.

Rosens historie

Vidste du godt, at man har fundet fossiler af roser,der er omkring 30 millioner år gamle? Rosen har en rigtig lang historie. Rosen voksede i årtusinder vildt på den nordlige halvkugle, men det var først for 4000 år siden at mennesket fik øjnene op for rosens kvaliteter og begyndte at formerer og krydse de forskellige roser. Rosen som vi kender den i dag, har til tider været ved at uddø, men selv i de perioder valgte munkene at beholde dem i klosterhaven. Det er især dem,vi kan takke for, at vi kan glæde os over rosen i dag.

Det er i 1800 tallet, at rosen virkelig gør sit indtog.  I begyndelsen af århundredet var der omkring 50 rosensorter,  men i løbet af århundredet voksede det tal til omkring 12000 forskellige rosensorter. 

Lige siden har man forædlet og krydset forskellige sorter og der kommer stadig hvert år nye rosensorter til. Specielt den engelske rose er blevet meget populær. Den engelske rose er en blanding af historiske roser og moderne roser, hvor man har taget de bedste egenskaber fra begge, så engelske roser i dag har store smukke blomster med en henrivende duft.

Kategorier
Beskæring af buske

Beskæring af sommerfuglebusk

En sommerfuglebusk er en flot og blomstrende busk, der grundet sine mange smukke blomster tiltrækker insekter som eksempelvis sommerfugle, som søger efter nektar. Derfra kommer også navnet, der jo meget passende beskriver busken. Vi vil vove at påstå, at alle elsker sommerfugle. De er utrolig smukke og uskyldige og kan give enhver et smil på læben, når den roligt flyver forbi ens hoved i sin jagt på føde.

Også af den grund er en sommerfuglebusk et godt valg, hvis man ønsker flere af disse smukke skabninger i sin have. Og hvis man passer og plejer sin sommerfuglebusk godt, så holder den i mange år. I denne artikel vil vi derfor komme ind på blandt andet, hvordan man beskærer sin sommerfuglebusk korrekt, og hvorfor en sommerfuglebusk er det perfekte valg til netop din have.

Hvorfor bør man beskære sin sommerfuglebusk

Sommerfuglebusken er en invasiv art, som nemt spreder sig i din have. Hvis du ikke ønsker en vildtvoksende busk i din have, kan det derfor være en ide at få den beskåret en gang imellem. Det er utrolig nemt at holde sin sommerfuglebusk smuk, hvis blot du beskærer den ordentligt fra tid til anden. En sommerfuglebusk kan hurtigt blive rigtig høj, så en beskæring hvert år kan sikre, at du holder formen på din smukke busk.

Hvor ofte bør man beskære sin sommerfuglebusk

Sommerfuglebusken skal gerne beskæres hvert år for at give den bedste gro vækst. Det bedste tidspunkt at beskære sin sommerfuglebusk på vil være tidlig forår, lige inden vækstsæsonen starter. Det er vigtigt, at du her er sikker på, at den sidste frost har været, og vi nu går ind i de varmere tider. Hvis du beskærer din sommerfuglebusk for tidligt, vil den nemlig begynde at skyde op med blomster og nye skud. Hvis der herefter kommer en frostperiode, vil disse blomster dø, da de ikke har kunne nå at vokse sig tilstrækkeligt stærke endnu. Du vil dermed risikere en sommer uden det smukke syn af din rigt blomstrende busk, samt de sommerfugle den ville tiltrække, og det ønsker vi jo bestemt ikke. 

Hvilke redskaber vil være ideelle til beskæring af sommerfuglebusken

Det er vigtigt, at du husker at rengøre dine redskaber, inden du påbegynder at beskære din sommerfuglebusk. På denne måde sikrer du nemlig, at du ikke risikerer at påføre din plante nogle bakterier eller sygdomme. Disse sygdomme kan eksempelvis komme fra andre planter, som du tidligere har beskåret. Det kan også være en stor hjælp at slibe dit redskab for at gøre arbejdet lettere for dig. Derudover vil et skarpt blad også være med til at sikre, at du laver et rent snit, så du gør det så nemt som muligt for planten at hele. Dette gør sig gældende uanset hvilken plante, busk eller træ du beskærer. 

Når det kommer til hvilke redskaber, der vil være smartest at bruge, er det som sådan en vurdering, du selv skal foretage dig. Nogle spørgsmål du kan stille dig selv er:

  • Hvor kraftig er din sommerfuglebusk? 
  • Hvor tykke grene skal der skæres over?
  • Hvor mange fingerkræfter har du selv til at kunne ligge i? Og skal du dermed eventuelt have en grensaks med mulighed for at aflaste dig?

Med disse spørgsmål i mente kan du så vurdere, hvilket redskab der vil gavne dig mest. Det ultimative redskab vil først og fremmest være en grensaks. Der findes grensakse i forskellige størrelser, så du vil her kunne finde en, som passer til tykkelsen på de grene, som du skal beskære. Der findes også grensakse, der enten er elektriske eller har udveksling. Disse vil vi anbefale til personer, som eventuelt har problemer med hænderne, eller mangler kræfter til selv at kunne foretage en manuel klipning. Med disse redskaber bliver du nemlig aflastet en del og måske endda helt. Det er heldigvis ikke de helt store maskiner, som der skal til for at holde en sommerfuglebusk ved lige. 

Hvordan beskæres en sommerfuglebusk korrekt

Der er to måder, som man kan vælge at beskære sin sommerfuglebusk på. Den ene metode er ved en beskæring, og den anden er ved en foryngelse. Begge metoder er gavnlige på hver deres måde og afhænger af, hvordan din ideelle sommerfuglebusk skal se ud. 

Uanset hvilken metode du ønsker at bruge, skal du først og fremmest sørge for at fjerne døde og visne blade og blomster. Normalt er sommerfuglebusken utrolig hårdfør over for vinteren og kan holde til en del, men nogle gange kan frosten godt have ødelagt nogle af blomsterne eller grenene. Disse døde grene gør intet godt for planten. Tværtimod tager de på buskens energi, som den ville have haft mere gavn af at bruge på andre ting. Såsom at skyde flere smukke blomster op. Syge grene skal også fjernes, så sygdommen ikke spreder sig til resten af planten, hvilket ville være utrolig synd. 

Hvis du er tilfreds med størrelsen på din sommerfuglebusk, vil du sagtens kunne nøjes med blot at beskære den. Jo hårdere vinteren har været, jo kraftigere vil du kunne beskære den. 

Når du beskærer den, skal du gerne skære ned til omtrent 30 cm fra jordbunden. (Hvis du dog har en dværgvækst, vil dette i stedet skulle være 15 cm over jorden). På denne måde giver du din sommerfuglebusk de bedste vilkår for at skyde masser af nye skud og blomster ud, så den bliver flot tæt og rig på duftende blomster, som lokker sommerfuglene til.

Hvis din busk derimod har vokset sig meget høj, og du i stedet ønsker en lavere busk, vil en foryngelse være det rigtige valg. Ved en foryngelse skærer du busken helt ned, så den kun lige stikker over jorden. Dette gør at busken skyder kraftige og store stilke og blomsterklaser ud, og det kan derfor være nødvendigt at binde stilkene op af en pind. De vil nemlig kunne komme til at tynge planten og dermed risikere at knække. Hvis du ikke ønsker at busken skal blive høj, skal dette gøre hvert år for at holde højden nede. 

Et par gode råd til at opretholde en flot og blomstrende sommerfuglebusk

En sommerfuglebusk er i og for sig en ret hårdfør busk. Den er nem at holde, så længe man husker at beskære den korrekt og følger rådene ovenfor. Hvis din sommerfuglebusk er plantet i en krukke, er det dog vigtigt, om vinteren, at sætte den et sted hen, hvor den ikke er udsat for frost. Sommerfuglebusken har nemlig, i en krukke, ikke et stærkt nok rodnet til at kunne være modstandsdygtig over for frost, på samme måde som hvis den står plantet direkte i jorden. 

Derudover vil sommerfuglebusken gerne stå lyst placeret, så den får rigeligt med sollys. Dette giver den de bedste vilkår for at skyde flotte store blomsterklaser op. Derudover skal der gerne være en smule luft omkring den. På denne måde kan sommerfuglene også nemt finde busken, og du vil dermed få mange fine besøg af sommerfugle hen over sommeren. Dog skal den til gengæld heller ikke stå for frit, da vind og stormvejr dermed vil kunne knække stilkene og ødelægge din busk.

Gode grunde til at anskaffe sig en sommerfuglebusk

Hvad end du er en sommerfugl elsker, som finder de smukke sommerfugle fascinerende, eller du er en person, der går ind for en sund dyre population og støtter truede dyrearter, så vil du med en sommerfuglebusk kunne støtte begge ting. 

Vi kan nemlig godt forvente, at sommerfuglen desværre vil blive et sjældnere syn. Halvdelen af de sommerfuglearter vi har i Danmark kan nemlig findes på listen over truede dyrearter, og mange er meget tæt på at uddø helt. Der er ingen, der kan lide at høre om truede dyrearter, og derfor kan det give en rar følelse at kunne hjælpe til, der hvor man kan. Og det kan du nemlig med en sommerfuglebusk. En sommerfuglebusk er nemlig rig på føde, som henvender sig direkte til sommerfugle og andre nektarsøgende insketer. Derfor vil du med en sommerfuglebusk rig på flotte blomster kunne hjælpe med at producere føde til de flotte sommerfugle, som finder vej til din have. 

Udover at hjælpe sommerfuglene giver du også dig selv den gave at kunne få lov at nyde synet af dem hver sommer. Og hvem elsker ikke at kigge på sommerfugle. Udover det smukke syn af sommerfugle er sommerfuglebusken i sig selv også en utrolig flot busk. Den kan fås i mange flotte farver, så du kan helt sikkert finde en i en farve, som gør dig glad. Derudover vil der også brede sig en vidunderlig duft i din have, som er til glæde for dig og de mange lune sommeraftener. Alt dette er med til at give din have en dejlig atmosfære, og hvad mere kan man forlange af en plante.

Vi håber, at vi med denne artikel har kunne hjælpe dig med at få svar på dine spørgsmål om sommerfuglebusken. Derudover håber vi, at du kommer til at få lige så meget glæde af den som os, og at du får beskåret den på bedst muligt måde, så du kan nyde godt af den i lang tid endnu. 

Kategorier
Beskæring af hæk Grensakse Have Haveredskaber

Beskæring af bøgehæk

Bøgehækken er en flot grøn hæk, der med sine grønne læderagtige blade hurtigt kan pynte utroligt meget rundt om din have. Bøgehækken vokser sig hurtigt stor, fyldig og flot, så du ikke behøves at vente i flere år på at kunne få lidt privatliv i haven, hvis dette er ønsket. Det er da også en af grundene til, at bøgehækken er blandt de allermest populære hække i de danske haver. Dog er det som ved mange andre hække nødvendigt at vide, hvordan man passer sin bøgehæk, og herunder kommer også beskæring af bøgehæk

Hvorfor bør man beskære sin bøgehæk

Som ved de fleste andre hække beskæres bøgehækken af den primære årsag, at man ønsker en tættere hæk. Derudover beskæres den også for at holde formen samt højden, så den udseendesmæssigt falder i ens smag og ønske. 

Hvor ofte skal bøgehækken beskæres

Bøgehækken kan som udgangspunkt beskæres hele året rundt. Dog vil det ultimative tidspunkt være omkring tidligt forår. Altså i februar og marts. Man kan dog også strække den til april for at mindske risikoen for, at der kommer svampeinfektion. Det er meget individuelt, om hvorvidt man ønsker at beskære hækken en eller to gange årligt, og hvis man er typen, som ønsker at gøre det to gange årligt, vil tidspunktet for anden beskæring ligge bedst i august. 

Hvordan beskærer man bedst sin bøgehæk

En bøgehæk er en stærk og hårdfør og kan derfor sagtens tåle en hård beskæring. Dog skal man ikke beskære hele bøgehækken af en gang. Man tager derfor først at beskærer den ene af de to sider, samt toppen, det ene år og så den anden side det næstkommende år. På denne måde sikrer du også, at din hæk er fyldig hele året rundt. 

Når du beskærer er det en god ide at beskære 20-30 cm mere af, end den højde du oprindeligt ønsker. På denne måde undgår du, at der vil komme for tykke grene og knolde i det område, hvor du skal beskære næste år igen. Dette gør beskæringen en del nemmere at holde. 

Hvilke redskaber kan bruges til beskæringen

Først og fremmest skal du bruge en hækkeklipper. Den bruges til at klippe de store flader og tager altså her størstedelen af arbejdet. Man kan få utrolig mange slags hækkeklippere, så det er bare om at udse dig en, som passer til netop dit behov. Hvis du ikke ønsker, eller har mulighed for at investere i en hækkeklipper, er det også muligt at leje den flere steder. 

Udover en hækkeklipper kan det være behjælpeligt med et ørnenæb. Dette kan hjælpe dig med at komme igennem de tykkere grene, som hækkeklipperen ikke kan tage. Disse tykkere grene kan også forstyrre dit arbejde med hækkeklipperen, så der kan det være smart at fjerne dem først. Hvis du er lettere perfektionistisk eller bare ønsker en rigtig flot have, hvor man kan se, at der er lagt kærlighed i, kan det være en ide at slutte af med at finpudse hækken med en beskæresaks. På denne måde kan du træde tilbage og se hvilke smågrene og uligheder, som der stadig kan ses og derefter rette dem. 

Kategorier
Have Haveredskaber

Grensaks med udveksling

Når du arbejder i haven, kan du næsten ikke komme udenom at skulle anskaffe dig en grensaks. Der findes mange forskellige slags grensakse, med mange forskellige funktioner, der kan klare diverse arbejdsopgaver. Det er altså et yderst funktionelt redskab at have liggende. 

Hvad er en grensaks med udveksling

En grensaks er, som navnet antyder, en saks beregnet til at klippe i tykkere grene og buske. En grensaks kan få i alverdens størrelser, afhængig af hvor stor arbejdsopgave den skal kunne klare. Den kan også fås med et håndtag, der ligger i hånden samt med et længere skaft, så du kan nå højere grene som eksempelvis på et træ eller lignende. Den kan også fås med mange forskellige funktioner, og en af disse er netop udveksling. En grensaks med udveksling sørger for at øge klippekraften, så du ikke selv skal lægge så mange kræfter i. Det sørger dermed også for en gnidningsfri proces, hvilket er vigtigt, når det kommer til beskæring af dine buske og træer. Ofte fås en grensaks med udveksling i forskellige gear, så du kan indstille kraften, alt efter hvad du selv har behov for. 

Hvorfor er en grensaks med udveksling at foretrække

Det er utroligt vigtigt, at du lægger et rent og glat snit, når du afskærer en gren. Dette gør det nemlig lettere for træet eller busken at hele efterfølgende. Det nytter derfor ikke at have en sløv grensaks, som ikke kan skære ordentligt igennem grenen i første hug. Det er heller ikke optimalt, hvis du ikke selv har kræfter nok i fingrene til at kunne udfører klippet med en normal grensaks. Dette vil nemlig skabe unødvendige vrid på træet og gøre det svære at hele efterfølgende. Derfor vil en grensaks med udveksling være det mest optimale valg i den givne situation, da den aflaster dig og hjælper med at beskære grenen hurtigt og nemt. 

Hvad bruges en grensaks med udveksling til

En grensaks med udveksling kan bruges til flere forskellige arbejdsopgaver i haven. Nogle af disse kan for eksempel være følgende:

  • Når det er blevet til til at beskære dine træer og buske, så de kan skyde nye skud. Her er en grensaks med udveksling et essentielt værktøj.
  • Hvis der er en enkelt gren, der er begyndt at hænge dumt. Dette kan f.eks være en lavthængende gren, eller hvis dit træ eller busk begynder at bevæge sig ud mod en trafikeret vej eller naboens have. Disse grene kan være rare at kunne fjerne på en nem og hurtig måde.
  • Hvis dit træ er begyndt at blive for stort, så det skygger for solen. Det er altid rart at have masser af solskin i haven, så sådan nogle grene kan godt være irriterende ikke at kunne fjerne.

En grensaks med udveksling er altså et super smart værktøj, som kan være med til at hjælpe og aflaste dig i haven. Hvis havearbejdet slider på dig, er det nemlig ikke sikkert, at det er så sjovt længere. Og hvis din have er din hobby, så skulle det jo ikke pludselig blive til en byrde at skulle ordne disse små opgaver i ny og næ.