Kategorier
Beskæring af buske

Beskæring af hindbær

Det er vidst de fleste, som elsker at have hindbærbuske i haven. Først og fremmest smager hindbær rigtig godt, og ydermere er de perfekte som tilbehør til desserter eller andet mad.  

Der findes forskellige slags hindbærbuske, men fælles for dem alle er, at de vokser rigtig stærkt og alt afhængigt af, hvilken slags hindbærbusk, du har stående ude i haven, så skal den beskæres på et tidspunkt for at kunne være i haven. 

Vi kommer her på siden med lidt gode råd til dig om, hvad der er vigtigt at huske på, inden du går i gang med at beskære din hindbærbusk

Hindbærbuske skal beskæres forskelligt

  • Sommerbærende hindbær
  • Efterårsbærende hindbær

Kort sagt, så findes der to forskellige slags hindbærbuske. Det er vigtigt at vide, hvilken du har med at gøre, idet beskæringen af din busk er forskellig alt efter, hvilken type du har stående. 

Hvis du har en sommerbærende hindbærbusk, så er det specielle ved den, at den får nye skud omkring foråret, som skal have lov at stå og vokse indtil året efter i sommermånederne, hvor bærrene gerne skulle være klar til at blive plukket. Efter bærrene plukkes er det vigtigt at få skåret disse gamle skud ned, da de ellers visner af sig selv og kan gøre andre, nye skud dårlige. Det er nemt at se forskel på gamle og nye skud, idet de gamle vil have blade i en langt lysere grønlig farve end de nye, som vil være helt pæne og mørkegrønne at kigge på.

Hvis du derimod har med en efterårsbærende hindbærbusk at gøre, så skal beskæringen gribes anderledes an. Her handler det egentlig blot om være opmærksom på, hvornår du plantede den og så få den skåret næsten helt ned, så bærene har bedst mulige vilkår for at vokse sig store og saftige. 

Derfor er det vigtigt at beskære din hindbærbusk

Når du har fundet ud af, hvilken form for hinbærbusk du har voksende i din have, så er det altså bare at komme i gang med at få den beskåret, så den enten får den form eller størrelse, som du synes passer bedst ind i din have. Det er nemlig rigtig vigtigt at få din busk beskåret, når den har behov for det. 

Først og fremmest er det vigtigt at få skåret de gamle skud af, fordi de ellers kan give virus eller gøre væksten af de andre sunde grene dårligere. 

Derudover får din hindbærbusk efter beskæringen ofte langt mere sollys, og der gives mere plads, som de sunde grene kan vokse sig store og stærke på.  

Brug dette redskab til beskæringen af din hindbærbusk

Du kan nemt bruge en helt almindelig grensaks til at beskære din busk med, og du behøver altså overhovedet ikke noget fint eller fornemt udstyr. Dog skal du være opmærksom på, hvordan du holder grensaksen samt laver klippet, idet det kan have stor indflydelse på, hvordan grenene vokser ud igen.   

Hvis du helst gerne vil have, at grenene på din bærbusk vokser nogenlunde pæne og lige ud, så klip dem helst helt nede ved roden eller ude i spidsen. Undgå at klippe grenene til på midten, da det vil skabe en masse nye skud rundt omkring, som vil være svære at holde styr på i længden.