Hvis du har en clematis ude i din have, så ved du nok i forvejen, at lige så meget som den er pæn at have, lige så meget kan den klatre og vokse vildt, og det kan nemt tage overhånd og blive for meget, hvis du ikke får den beskåret.
Vi har her skrevet en lille artikel til dig om, hvorfor det er vigtigt at få beskåret din clematis, samt hvordan du bedst griber beskæringen an.
Derfor er det nødvendigt at beskære din clematis
Clematis er en super smuk og ikke mindst unik plante, som stort set er et hit i alle haver. Den er kendt for at klatre op af hvad end, den kan få fat i, og den er især flot, når den danner et form for net på kedelige vægge eller op af terrassen eller noget. På trods af dens skønhed, så kan den godt gå hen og blive dominerende i haven, hvis den bare får lov at vokse vildt.
Det er derfor vigtigt, at du får beskåret din clematis, inden den bliver for stor, så den på den måde er nemmere for dig at styre.
Sådan beskærer du din clematis
Når du skal i gang med at beskære din clematis, så er det vigtigt, at du lige finder ud af på forhånd, hvilken type clematis det egentlig er, du har kravlende rundt ude i haven. Der findes nemlig 2 forskellige typer, som vi lige nævner for dig her.
- Forårsblomstrende clematis
- Sommer – og efterårsblomstrende clematis
Hvis du har en forårsblomstrende clematis i din have, så vil det sige, at den får blomster på i løbet af foråret. Det betyder altså mere specifikt, at denne type clematis allerede begynder at danne sine blomsterknopper på et tidspunkt i efteråret året før. Det tager nemlig et halvt års tid, før blomsterknopper bliver til blomster. Ydermere vil det altså sige, at det bedste tidspunkt at beskære den forårsblomstrende clematis på er lidt før, den får nye knopper på.
Når det kommer til sommer – og efterårsblomstrende clematis, så fungerer det lidt på samme måde. Disse sorter får bare blomster på om sommeren eller efteråret, og derfor skal de altså beskæres lige efter de afblomstrer, idet de får nye knopper på i foråret.
Gode råd til pasningen og plejningen af din clematis
Hvis du har en forårsblomstrende clematis ude i din have, så er det vigtigt at være opmærksom på, at der faktisk ikke nødvendigvis er behov for at beskære den hvert evigt eneste år ligesom det er det men den sommer – og efterårsblomstrende clematis. Dette skyldes, at den vokser anderledes, og det er derfor heller ikke nødvendigt at skære den lige så voldsomt til.
Hvis du har en helt ny clematis i haven og er bange for at skære den for langt ned og være for hård ved den, så skal du vide, at det faktisk er bedst for din clematis at blive skåret rigtigt godt til lige fra starten af. På den måde får den nemlig lige præcis den form og størrelse, som du gerne vil have.